"Thi, som jeg ofte har sagt jer
og nu igen siger med tårer: mange vandrer som fjender af Kristi kors, de ender i
fortabelse, bugen er deres gud, og de sætter en ære i deres skam, jordbundne som
de er af sind." (Fil. 3.18-19).
"Mange vandrer som fjender…"
Dette er nogle alvorlige ord fra Paulus ved den Hellige Ånd og det er vigtigt at
vi tager sådanne ord til os, at vi grunder over ordene så Åndens budskab kan få
lov til at trænge ind i vore hjerter. Jakob siger at vi skal tage imod ordet med
sagtmodighed (Jak. 1,21). Det vil sige uden oprør i hjertet.
Jesus
prædiker det samme budskab når han i sin bjergprædiken siger: " Gå ind ad den
snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og
mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som
fører til livet, og få er de, der finder den." (Matt. 7,13-14)
Men
hvad vil det sige at vandre som en fjende af Kristi kors? Hvad vil det sige at
vandre på fortabelsens vej? Mange vil sige at det gør de som ikke har taget imod
Jesus som deres frelser. Hvilket er sandt. Men der ligger mere i dette end som
så.
At være fjende betyder at være en modstander af noget. I dette
tilfælde Kristi kors.
For at forstå hvad Paulus mener, er det derfor
vigtigt at vide hvad Kristi kors er. Kristi Kors er stedet hvor gamle Adam blev
korsfæstet. Det er der hvor Herren gjorde op med i hele verdens synd, hvor alt
hvad der hører den gamle natur til fik sin dødsdom. Kristi kors er altså et
dommens sted. Det var her Jesus Kristus frivilligt, i kærlighed til dig og mig,
modtog den dødsdom vi skulle have haft. "Os til fred kom straf over ham…"
(Es. 53).
Så Kristi kors er både et Dommens og
et Frelsens sted. Et Frelsens sted for dem som frivilligt har accepteret dommen
over gamle Adam og har taget imod det nye liv i Kristus.
Det er her vi må
lade den Hellige Ånd få lov til at ransage os. Som salmisten beder i salme 139:
"Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker! Se, om
jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!"
At vandrer som
en fjende af Kristi kors vil sige at jeg i mit liv ikke har accepteret dommen
over min gamle natur.
At jeg fortsat øser vand af fra denne verdens sprukne
brønde, at jeg fortsat har mine kilder mig selv og min egen
Adamsnatur.
"… de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft." (2
Tim. 3,5).
Det vil sige at du midt i menigheden kan leve et liv hvor
du egentlig er en fjende af Kristi Kors. Du forsøger at leve et retfærdigt og et
pænt liv og du gør det så godt du kan. Men din kilde er ikke Jesu Kristi kors,
men derimod din egen selvforbedelse og stræberi efter at ligne de andre. Du har
ikke forstået at Kristus døde og opstod, netop fordi du ikke selv er i stand til
at frembringe retfærdighed. Den eneste retfærdighed vi mennesker kan frembringe
er selvretfærdighed. Og den bringer ingen til Himlen.
"For hans skyld
har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje
og findes i ham, ikke med min egen retfærdighed, der fås gennem loven, men med
den, der fås ved tro på Kristus, retfærdigheden fra Gud grundet på troen,…" (Fil
3,8-9).
Altså for Kristi skyld, på grund af hans kors, fordi Han har
vist mig hvilken dom og lidelse Han måtte gennemgå på grund af min
synd/syndenatur. Fordi jeg har set Gud Faders dom over Kristus på korset har jeg
set hans dom over mig.
Derfor har jeg ikke længere blikket rettet mod mig
selv og hvad jeg formår. Jeg søger ikke længere at "frelse" eller "hellige" mig
selv i min egen kraft. Jeg gør ikke længere brug af det som Gud Fader fordømte
på korset. Jeg har i stedet for taget imod Jesu Kristi retfærdighed og lever nu
det nye liv i Kristus, hvor jeg ikke skal opfylde lovens krav men hvor lovens
krav opfyldes i mig (Rom. 8,4) ved den Hellige Ånd.
"Thi "de
omskårne", det er os, som tjener Gud ved hans Ånd og priser os lykkelige i
Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til det udvortes" (Fil.
3,3)
Så, hvor går din vandring? Hører du til dem der tjener Gud
ved Ånden og priser sig lykkelig i Kristus i tillid til Ham. Eller "Tjener du
Gud" af din kraft i tillid til dig selv?
Vi må bede Gud åbne vores
øjne så vi ser Hans vej, Hans frelse, Hans liv o.s.v.
"Ransag mig,
Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker! Se, om jeg er på Smertens
Vej, og led mig på Evigheds Vej!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar