Andagt: ”...den trøst, skrifterne giver,..”.

Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb.” Rom. 15,4

Det er vidunderligt at kende Guds Ord – ikke for klogskabens skyld, men fordi at i Guds Ord lærer vi Jesus bedre at kende. Som Paulus skriver her ”Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf,..”. Tænk dig hvor privilegeret vi er i vores tid – at vi har adgang til Guds Ord – hele Guds Ord.

De første kristne havde ”kun” det gamle testamente og det kun sjældent som et samlet hele. Vi har alle forudsætninger for at kende Guds Ord – og derigennem ”...ved den trøst, skrifterne giver,.. ...bevare vort håb.”.
Prøv engang at læse hvilket personligt forhold Kong David havde til Guds Ord:
”Efter din frelse længes min sjæl, jeg bier på dit ord. MINE ØJNE LÆNGES EFTER DIT ORD og siger: ´Hvornår mon du trøster mig?´” Sl. 119,81-82

Så kære læser hav en inderlig forventning til at Gud møder dig i Ordet og du vil ikke blive skuffet!

Trofast er Gud, ved hvem I blev kaldet til samfund med hans Søn Jesus Kristus, vor Herre.” 1 Kor. 1,9

Ingen kommentarer:

Send en kommentar